Forum - spørgsmål og svar om stomi, reservoir, kroniske tarmbetændelser m.m.

100.000 kr. til Forældregruppen i COPA

Nyheder fra COPA vedrørende hjemmesiden, forummet eller andet.

100.000 kr. til Forældregruppen i COPA

Indlægaf Henning Granslev skrevet 21. jan 2010 18:17

Stomiforeningen COPA har i december 2009 modtaget 100.000 kr. fra Ingrid Madsen i Skærbæk, 7000 Fredericia. Indgrid er drivkraften bag Fredericia Drop In Banko center. Overskuddet fra de mange bankospil har hidtil gået til Julemærkehjemmene.

Ingrids barnebarn, Jeppe, har sammen med sine forældre, Lonnie og Søren, og søsteren Laura deltaget i COPA Familieweekend. Lonnie spurgte sin moder, om det ikke kunne være en god ide også at støtte Stomiforeningen COPA´s forældregruppe med et beløb til aktiviteter m.m. for børn med stomi/reservoir og afføringsproblemer. Ingrid sagde ja til dette forslag og kontaktede COPA for at fortælle den gode nyhed.

TV2 SYD optog mandag den 18. januar et indslag med Ingrid Madsen til "Kaffe med Kurt". Mandag den 25. januar eller den 1. februar sendes indslaget. Der er lidt om Ingrids dagligdag med bankospil, Kurt er på besøg hos Jeppe og Lonnie, COPA får omtale af Familieweekenderne og Julemærkehjemmene får også lidt reklame. Hvis man ikke kan se TV2 SYD kan indslaget ses dagen efter på TV2 hjemmesiden under "Kaffe med Kurt".

Jeg vil gerne takke Lonnie for det gode råd til sin moder og et stort tak til Ingrid for de 100.000 kr. til Forældregruppen.

Hilsen Henning Granslev
Henning Granslev
 
Indlæg: 87
Tilmeldt: 6. jan 2004 00:13
Geografisk sted: Kolt, 8361 Hasselager

Tilbage til Nyheder fra COPA

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 0 gæster