Interessegruppen Colitis-/Crohngruppen
Generel information
Aktiviteter 2010 COPA Colitis-/Crohngruppen Vest
Skrevet den 8/3-2010 kl. 22:07 - Link
Vi har i Colitis-/Crohngruppen været i gang med at planlægge årets aktiviteter og datoer for mødedage. Vores mødedage foregår som regel på Langenæs Handicapcenter, Langenæs Allé 21, Århus.
Mødedagene er følgende:
- Tirsdag d. 23. marts kl. 19.00
- Tirsdag d. 04. maj kl. 19.00
- Tirsdag d. 22. juni kl. 19.00
- Tirsdag d. 24. august kl. 19.00
- Tirsdag d. 07. december kl. 19.00
Vi fungerer som selvhjælpsgruppe og mødes derfor på lige vilkår, dvs. at der på vores mødedage ikke vil være forberedt et program. Du kan selv være medbestemmende vedr. mødeaftener og arrangementer. Alle med relation til morbus Crohn og colitis ulcerosa er meget velkomne.
Kom og se om det kunne være noget for dig at tilbringe et par timer hver anden måned i hyggeligt samvær med andre ligestillede. Tilmelding nødvendig af hensyn til indkøb af lidt til kaffen.
Tilmeld dig til Dorte Nyholm Jensen, tlf. 6615 1565 eller send en mail
Colitis-Crohn gruppe Øst er midlertidigt nedlagt
Skrevet den 12/9-2009 kl. 10:32 - Link
Da ingen har henvendt sig til undertegnede, må man gå ud fra, at der ikke er interesse for at arbejde med denne interessegruppe. I forbindelse med Colitis-Crohn gruppe Øst, bedes man i fremtiden henvende sig til COPAs sekretariat i Ringsted.
Kommende arrangementer
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest
Skrevet den 18/1-2010 kl. 10:44 - Link
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest.
Tirsdag d. 23. marts kl. 19.00.
Se mere under Aktiviteter 2010 COPA Colitis-/Crohngruppen Vest
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest
Skrevet den 18/1-2010 kl. 10:46 - Link
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest.
Tirsdag d. 04. maj kl. 19.00.
Se mere under Aktiviteter 2010 COPA Colitis-/Crohngruppen Vest
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest
Skrevet den 18/1-2010 kl. 10:51 - Link
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest.
Tirsdag d. 22. juni kl. 19.00.
Se mere under Aktiviteter 2010 COPA Colitis-/Crohngruppen Vest
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest
Skrevet den 18/1-2010 kl. 10:51 - Link
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest.
Tirsdag d. 24. august kl. 19.00.
Se mere under Aktiviteter 2010 COPA Colitis-/Crohngruppen Vest
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest
Skrevet den 18/1-2010 kl. 10:52 - Link
Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest.
Tirsdag d. 07. december kl. 19.00.
Se mere under Aktiviteter 2010 COPA Colitis-/Crohngruppen Vest
Siden sidst
Årets første møde blev aflyst
Skrevet den 8/3-2010 kl. 22:06 - Link
P.g.a. for få tilmeldinger endte årets første møde d. 2. februar med at blive aflyst. Mødedatoen var blevet ændret flere gange og havde måske noget at gøre med de få tilmeldinger. Jeg håber på, at folk har mulighed for at møde op til årets næste møde d. 23. marts, hvor vi har nogle ting, der skal planlægges.
Spændende aften med Jørgen Agnholt
Skrevet den 8/11-2009 kl. 22:38 - Link
Den 6.oktober var vi 11, der var mødt op til Crohnaften, hvor overlæge Jørgen Agnholt fra Hepato-gastroenterologisk afd. V ved Århus Sygehus NBG var oplægsholder. Det var et meget spændende oplæg, hvor Jørgen Agnholt kom ind på mange forskellige emner vedrørende Crohns sygdom. Vi fik f.eks. at vide, at vi alle indeholder 5 gange så mange bakterier, som der er celler i kroppen, hvilket svarer til 1-2 kg. Han fortalte også om forskellige alternative naturlægemidler og deres blandede dokumenterede effekter. Derudover fremviste han nogle meget interessante endnu ikke offentliggjorte resultater, som jeg desværre ikke kan komme nærmere ind på her, men jeg kan kun råde folk til at følge med i pressen og Copa-bladet om et par måneder, så skulle der gerne være interessant nyt. Da vi jo er i en tid, hvor influenza bliver nævnt i tide og utide, kom spørgsmålet også til Jørgen Agnholt om man skal lade sig vaccinere, når man har Crohn? Hans holdning var, at hvis ens sygdom er under kontrol, så behøver man ikke at lade sig vaccinere.
På gruppens vegne vil jeg gerne takke Jørgen Agnholt og alle fremmødte for en rigtig spændende og interessant aften, og vi glæder os til at høre mere fra Jørgen Agnholt om et par år, når der forhåbentlig er nogle nye resultater. Vi vil også gerne takke COPA for tilskud til afholdelse af aftenen. Jeg håber, at alle havde en lærerig aften og vil komme igen næste år.
Møde i gruppen 12. maj
Skrevet den 11/7-2009 kl. 00:20 - Link
Fremmødet var ikke voldsomt stort ved det sidste møde inden sommerferien. Vi fik snakket lidt om vores kommende Crohnaften, hvor vi har været så heldige at få Jørgen Agnholt til at komme. Ellers blev der drøftet løst og fast som sædvanligt, inden der blev ønsket en god sommer. Det næste møde i gruppen er den 18. august. Jeg vil gerne ønske alle i gruppen en rigtig god sommer.
Årets første møde
Skrevet den 8/3-2009 kl. 21:10 - Link
Vi var 7 personer, der dukkede op til det første møde i 2009. Vi fik påbegyndt planlægningen af vores Crohnaften, der vil finde sted en gang til efteråret. Der vil i senere Copa-blade blive informeret om de nærmere detaljer. Ellers havde vi som sædvanligt et par hyggelige timer, hvor der blev talt om lidt af hvert.
Møde blev til spisning i byen
Skrevet den 13/1-2009 kl. 21:30 - Link
Hvis nogle har fulgt med i de sidste blade, så har de måske bemærket, at vi har haft visse besværligheder med at få planlagt vores årlige Crohnaften. Til sidst måtte vi indse, at det ikke lykkedes at få fat på en læge, der kunne komme, og i elvte time blev planerne ændret. Da der ikke var nogle tilmeldinger ud over det trofaste sekskløver, besluttede vi at gå ud at spise i stedet for. Det gjorde vi så den 2. december, og på trods af visse parkeringsproblemer, blev det en rigtig hyggelig og sjov aften. Vi var på China Wok House i Århus, hvor vi fik en masse dejlig mad. Jeg vil på gruppens vegne gerne takke Hammel Tømrer og Maskinsnedkeri A/S for gavmild sponsorering af hele arrangementet.
Mødedatoer fastlagt
Skrevet den 13/1-2009 kl. 21:29 - Link
Vi var nogle få, der mødtes 18. november for at få planlagt de sidste ting i forbindelse med vores Crohnaften. Denne blev ikke helt, som vi havde planlagt - læs mere nedenfor. Vi fik også aftalt datoer til samtlige møder og arrangementer i 2009. Så alt i alt et meget produktivt møde.
Planlægningsmøde
Skrevet den 6/11-2008 kl. 09:27 - Link
Vi holdt et ekstra møde for at få planlagt vores Crohnaften, der finder sted d. 2. december. På mødet blev det besluttet at kontakte Lisbeth Ambrosius for at høre, om hun havde mulighed for at komme og holde et oplæg om graviditet og fødsel.
Opdatering: Lisbeth Ambrosius kan desværre ikke komme d. 2. december, og vi arbejder på højtryk for at finde en anden, der kan komme og holde oplæg om et relevant emne.
Sjov aften - bowlingaften d. 16. september
Skrevet den 6/11-2008 kl. 09:26 - Link
Vi var 12 personer der mødtes til en god gang bowling en tirsdag i september. Overskriften på aftenen var bowling sammen med ungdomsgruppen, men der var desværre ikke rigtig den store tilslutning fra ”ungdommen”. Heldigvis havde Jane, kontaktperson for Ungdomsgruppen, fundet vej til Århus, og det var vi rigtig glade for. Vi havde en rigtig hyggelig og sjov aften med god bowling og dejlig mad. Det bliver nok ikke sidste gang, at vi gør det. Måske kan vi lokke lidt flere unge med næste gang. Vi vil gerne takke COPA for tilskud til afholdelse af aftenen.
Aflysning - desværre
Skrevet den 6/11-2008 kl. 09:23. Forfatter: Merete Møller - Link
Det med beklagelse og dybt beskæmmende at det annoncerede arrangement måtte aflyses – MEN med blot 6 tilmeldinger ud over undertegnede syntes jeg ikke at vi kunne byde foredragsholderen, professor og overlæge Flemming Bendtsen, Hvidovre Hospital, at bruge en dyrebar frilørdag på at køre til Ringsted. Trist for de interesserede at gå glip af noget, som burde have fået flere af huse, det var jo alle tiders chance for yderligere viden om vores ”Sidegevinster”. Måske lykkes det næste gang – tredje gang er som bekendt lykkens gang. Med hilsen og bøjet nakke, p.g.v. Merete Møller
Hyggeligt samvær 20. maj - farvel og tak til Frank Berthelsen
Skrevet den 5/7-2008 kl. 16:15 - Link
Præsentation af ny kontakperson Crohngruppen Vest
Skrevet den 12/9-2008 kl. 21:31 - Link
Da Frank Berthelsen efter 4 år gerne vil stoppe som kontaktperson for gruppen, har jeg sagt ja til at overtage posten. Jeg hedder Dorte Nyholm Jensen, jeg er 30 år gammel og har haft Crohn, siden jeg var 7. Jeg bor sammen med min kæreste gennem 12 år lidt udenfor Silkeborg. Jeg læser molekylærbiologi på Århus Universitet og mangler ”bare” at skrive mit speciale. Det er dog efterhånden blevet udsat en del, men jeg skulle gerne være i fuld gang, når I læser dette blad. P.g.a. studie og min stomioperation må børn desværre vente lidt endnu. Vi har dog nok at se til med vores 5 elskede katte, der til tider kræver en del opmærksomhed. Men ellers elsker jeg at læse, se film og spille computer (specielt on-line rollespil). De mange år med Crohn resulterede for 9 måneder siden i, at jeg fik lavet en permanent ileostomi. Det er gået overraskende godt med at acceptere stomien efter operationen, men det har været en hård omgang, og jeg er pt. stadig sygemeldt fra mit studie. Jeg har ikke været med i Crohngruppen så længe, men jeg er utrolig glad for vores møder hver anden måned. Det kan være, at du vil synes det samme. Så jeg vil gerne opfordre Jer til at kontakte mig, hvis I skulle være interesserede i at møde nogle mennesker, der ved hvordan livet med Crohn kan være. Alderen på de nuværende medlemmer ligger mellem 25 og 55 år, men alle aldre er velkomne. Jeg glæder mig til at høre fra Jer. I kan få fat på mig på tlf. 6615 1565 eller på mai: Se under "Kontaktperson" i spalten til højre
Menu
Kontaktpersoner

Øst:
Henvendelse til COPAs sekretariat
Send en email

Vest:
Dorte Nyholm Jensen
Kragelund Tværvej 28B
8600 Silkeborg
Tlf.: 66151565
Send en email
Lokalforeninger
Interessegrupper
Landsforeningen
Andre muligheder
Ris/ros?
Skriv til COPA
Skriv i forummetIkke medlem af COPA?
Meld dig ind herBrug for mere rådgivning?
Find mere materiale
Se artikler m.v.Seneste nyt
NyhederBrug for hjælp?
Find hjælp herLinks
Links til andre siderForum
- Hud problemer (12)
- herretøj køb i danmark (5)
- Endelig gravid med J-Pouch!! (7)
- sidste step i pouch-operation (5)
- Pouchgrafi - hvordan opleves det? (1)
- Opererede 2 steps fra Hvidovre Hospital? (15)
- pouch operation lige om hjørnet (2)
- indlagt igen igen (2)
- Tilbagelægning af stomi (18)
- Dansac pjece for unge med stomi - mangler der... (3)
- Hvor mange pouchoperationer er der lavet? (3)
- Min historie om min operation (2)
Besøg COPA's forum
Nyt indlæg (seneste 48 timer)
Blog-indlæg
Arrangementer de næste 4 uger i COPA
- Rådgivning på Århus Sygehus
11/03-2010 Århus - Bowling
14/03-2010 Roskilde - Silkeborgklubben
17/03-2010 Århus - Generalforsamling 18. marts
18/03-2010 Sydvestjylland - Møde i Colitis-/Crohngruppen Vest
23/03-2010 Colitis-/Crohngruppen - Svømmeaften d. 24. marts kl. 18.00
24/03-2010 Århus - Rådgivning på Århus Sygehus
25/03-2010 Århus - Generalforsamling d. 25. marts
25/03-2010 Vestsjælland - Stomi - før, nu og i fremtiden
27/03-2010 Sydøstjylland - Vi skal bowle
31/03-2010 Fyn - Rådgivning på Århus Sygehus
08/04-2010 Århus
Se en oversigt over alle kommende arrangementer
Arrangementet foregår om mindre end 14 dage
Lokalforeninger (Antal arrangementer)
Bornholm (8) - Frederiksborg (3) - Fyn (1) - Gl. Viborg amt (2) - København/Frederiksberg (2) - Lolland-Falster (0) - Nordjylland (2) - Ringkøbing (1) - Roskilde (2) - Storkøbenhavn (2) - Storstrøm Nord (0) - Sydvestjylland (1) - Sydøstjylland (3) - Sønderjylland (3) - Vestsjælland (2) - Århus (12)Interessegrupper (Antal arrangementer)
Colitis-/Crohngruppen (5) - Familiær Polypose-gruppen (0) - Forældregruppen (0) - Ungdomsgruppen (2) - Urostomigruppen (1)