Lokalforeningen Storkøbenhavn

Dette er en oversigt over hvad der sker i Storkøbenhavn lige nu.

Generel information

ZOO-billetter med rabat

Generel information
Skrevet den 16/1-2010 kl. 11:47 - Link

COPA-medlemmer fra hele landet kan nu komme i Zoologisk Have København med rabat indtil 30/9 2010.


Prisen pr billet er:
100,- kr. for voksne

050,- kr. for børn (3 - 11 år) .

 

Billetter kan købes på følgende måde:

Kontakt Peter Sørensen, COPA København-Frederiksberg pr. mail eller på telefon 3538 9148 mellem 16.00 og 18.00. Oplys navn, medlemsnummer, telefonnummer, postadresse, og hvor mange billetter der skal bruges.


Overfør beløbet for det samlede antal billetter + 6,50 kr. til dækning af porto + kuvert til:
Danske Bank regnr. 1551 konto 4083801115 mærket med dit navn - hvorefter billetterne bestilles og fremsendes.
Sørg for at bestille i god tid - mindst 14 dage før.

Kommende arrangementer

Indendørs minigolf i Globe One - Herlev

Kommende arrangement, som foregår den 14/4-2010 kl. 17:30
Skrevet den 4/3-2010 kl. 00:23 - Link

Onsdag den 14.april kl. 17.30 skal vi forsøge os med at spille indendørs minigolf på ”græsbaner” med 18 huller. Når vi alle er kommet igennem banen (det varer 1½ - 2 timer) skal vi have en fortjent middag - nemlig: stegt flæsk med persillesovs. Pris for medlemmer/støttemedlemmer er: kr. 110. Pris for ikke-medlemmer: kr. 269. Du kommer til Globe One enten pr bil (gode P-pladser) eller med bus 350S ad Herlev Hovedgade, stå af ved Marienlundvej, som du går ned ad 400 m. Fra Herlev station gå ad stien til Hørkær (ca. 10 min) eller du kan tage bus 145 til Hørkær. (kører 1 gang i timen). Tilmelding senest 6.april til Gethe tlf. 4095 0953 eller helst pr. mail: gethe-paula@mail.dk

Skovtur

Kommende arrangement, som foregår den 12/6-2010
Skrevet den 4/3-2010 kl. 00:23 - Link

Lørdag d. 12. juni 2010 skal vi på skovtur med vores gode naboer fra Kbh/Frb.
Men mere i næste nummer af bladet (3/2010).

Siden sidst

God bowlingaften

Siden sidst. Arrangementet foregik den 22/1-2010
Skrevet den 4/3-2010 kl. 00:03 - Link

Fredag d. 22. januar 2010 spillede vi bowling som altid i januar måned. Som altid var vejret ikke det bedste, men vi var 27 deltagere der trodsede vejrguderne og snevejr og blæst og kulde og havde en god aften. Det var dejligt at se så mange nye ansigter til vores ”spilleaften”. Der blev kæmpet hårdt på banerne, men der var også tid til snak og grin. Efter 1 times hård kamp fi k vi en udsøgt og meget lækker 3-retters menu. Carina havde præmier til vinderholdet og til taberholdet. En stor tak til Carina for et godt arrangement.

International Stomidag - fælles med COPA Kbh./Fre

Siden sidst
Skrevet den 8/11-2009 kl. 17:06 - Link

Så var der International Stomidag d. 3. oktober. Sammen med vores gode naboer fra Kbh/Frb. har vi sponsoreret kænguruerne et år. I den anledning fik vi 50 fribilletter til Zoologisk Have, og så er det jeg undrer mig over, at der kun var 12 voksne og 3 børn (fra Storkøbenhavn) der meldte sig til den eftermiddag!!! Godt nok viste vejret sig ikke fra sin allerbedste side, men til gengæld var der ikke særlig mange mennesker i Zoologisk Have. Vi mødtes udenfor kl. 12.30, hvorefter vi uddelte ”stomidags nåle” som vi havde fået tilsendt fra én af producenterne, og resten af turen rundt i haven uddelte Sonja og Nethe resten til de besøgende, de mødte på vejen rundt. Det blev modtaget med tak og smil og en hurtig forklaring på hvem COPA er.

En dejlig dag – trods blæst og regnvejr – og en stor tak til Peter for en god idé og for arrangementet. Og ikke mindst en stor tak til de medlemmer der meldte sig og var med til at markere dagen.

Spændende aften i ZOO

Siden sidst. Arrangementet foregik den 27/8-2009
Skrevet den 8/11-2009 kl. 17:05 - Link

Torsdag d. 27. august var vi ca. 30 voksne og 3 børn (Amalie, Fanny og Amalie) der mødtes foran Zoologisk Have kl. 18.45 for at få en rundvisning og sige godnat til dyrene. Vi havde en rigtig god guide med som spurgte hvilke dyr vi allerhelst ville se. Men vi kom hele haven rundt - næsten. Vi fik et imponerende show opført af flodhestene, mens girafferne var lidt mere tilbageholdende. Vi var en tur i det nye elefanthus og kunne beundre den ”lille” elefantunge. Løverne blev vi jo heller ikke snydt for, og mens vi stod og så på brunbjørnene var der en ambulance med udrykning, hvilket fik ulvene til at hyle. Isbjørnehunnen Noel udførte sit shownummer som altid, når der er tilskuere. Efter et par timer var vi færdige og kunne tage hjem efter en dejlig aften i Zoologisk Have. Tusind tak til Carina for arrangementet.

Skovtur

Siden sidst
Skrevet den 10/7-2009 kl. 22:56 - Link

Skovturen med København/Frederiksberg blev afholdt lørdag den 6. juni. Se mere under København/Frederiksberg.

Generalforsamling

Siden sidst. Arrangementet foregik den 14/3-2009
Skrevet den 12/5-2009 kl. 15:08 - Link

Vi afholdt generalforsamling lørdag d. 14. marts. Formanden bød velkommen til årets generalforsamling og første punkt på dagsorden var valg af dirigent og Annemarie Jørgensen blev enstemmigt valgt. Dirigenten kunne konstatere at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.

 

Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget. Kassererens reviderede regnskab blev ligeledes enstemmigt vedtaget.

 

Lisbeth Estrup blev genvalgt til bestyrelsen for 2 år. Grethe Jacobsen blev valgt til bestyrelsen for 2 år. Jonna Christiansen blev valgt til suppleant for 1 år. Birthe H. Hansen blev genvalgt til intern revisor for 1 år. Annemarie Jørgensen blev genvalgt til revisorsuppleant for 1 år. Under eventuelt tog Hugo Harfot emnet op omkring stomipleje. Hans svigermor var 86 år da hun fik stomi og hjemmesygeplejen skulle stå for stomiplejen. Men det har ikke fungeret i de snart 4 år hun har haft stomi. Hugo Harfot foreslog at man i bestyrelsen/hovedforeningen var meget opmærksomme på dette problem – for det kan jo ramme alle der har stomi og en dag måske ikke længere selv kan passe stomien. Der kom en god diskussion i gang.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden. Vi havde inviteret Anette Skytte fra fa. B. Braun til at komme denne eftermiddag og det var en rigtig god og lærerig eftermiddag som altid.

Hyggelig aften med præmier til både vindere og tabere

Siden sidst
Skrevet den 8/3-2009 kl. 17:20 - Link

Vi havde en meget hyggelig aften med bowling og hygge ved den velfortjente middag bagefter. Der var en god kampånd holdene imellem - desværre havde det ene hold problemer med det tekniske anlæg, men det var ikke forgæves at kæmpe videre. Igen i år fik både vinder- og taberhold præmier. En stor tak til Carina for en god aften.

Skovtur

Siden sidst. Arrangementet foregik den 7/6-2008
Skrevet den 5/7-2008 kl. 14:36 - Link
Lørdag den 7. juni skinnede solen fra en meget blå himmel – og vi skulle på skovtur sammen med COPA København/Frederiksberg. Vi begyndte turen i Pilegården og samlede så op i Ballerup og så kørte vores chauffør Jacob ellers en dejlig tur ad smalle landeveje, små idylliske byer – for til sidst at holde pause ved Roskilde havn hvor vi fik en strække-ben pause og lidt koldt at drikke. Dernæst gik turen videre til ”Kudskehuset” og der ventede man os med en lækker platte, problemet var bare at man ikke havde den store appetit, idet det jo var så smeltende varmt. Ud i bussen igen og så skulle vi ikke køre ret langt før vi var ved målet for skovturen: Sporvejsmuseet. Vi blev sat af, og så kørte vi med sporvogn ind til selve museet. Dér havde vi så næsten 2 timer inden vi skulle køre hjemad. Men den store energi manglede – det var ligesom ikke blevet køligere i vejret, men at sidde på dobbeltdækkeren, igennem skoven og endelig, endelig var der en brise! Vi var tilbage ca. kl. 16.30 og det havde været en dejlig varm dag. Næsten uden klager.

Modeshow

Siden sidst. Arrangementet foregik den 3/5-2008
Skrevet den 5/7-2008 kl. 14:34 - Link
Vi havde planlagt modeshow den 3. maj med fa. FriendTex, men Carina modtog kun 5 tilmeldinger, så vi flyttede arrangementet over til Jette fra FriendTex og vi blev så 7 i alt der kiggede på tøj og prøvede og købte. Mannequinopvisningen droppede vi, men glæder os bare endnu mere til næste gang.

Generalforsamling med lutter genvalg

Siden sidst. Arrangementet foregik den 1/3-2008
Skrevet den 10/5-2008 kl. 16:56 - Link
Lørdag den 1. marts havde vi den årlige generalforsamling. Efter frokost begyndte den ordinære generalforsamling og til dirigent blev valgt Hugo Harfot som kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovlig indkaldt.
Formandens beretning blev godkendt.
Det reviderede regnskab blev godkendt.
Formand Marianne R. Hemmingsen blev genvalgt for 2 år.
Carina Christiansen og Kirsten Plannthin blev begge genvalgt for 2 år. Lone Kongsted blev genvalgt til suppleantposten for 1 år. Birthe H. Hansen blev genvalgt som intern revisor for 1 år. Annemarie Jørgensen blev genvalgt som revisorsuppleant for 1 år.
Under evt. blev de nye rejseregler og det blå sygesikringskort diskuteret. Ligeså blev det diskuteret ang. skovturen om det fortsat skal være et ”hemmeligt” mål eller om det skal offentliggøres. Der var enighed om, at det fortsat ikke skulle oplyses af arrangørerne, men at der gerne må stå ang. praktisk tøj eller ej.
Dernæst takkede dirigenten for god ro og orden. Efter en kort pause var det Focuscare, der stod på programmet, og vi blev præsenteret for et par produkter.

Menu


Kontaktperson


Billede af kontaktpersonen

Lokalformand
Marianne R. Bodi
Søborg Hovedgade 211, 4-A
2860 Søborg
Tlf.: 23430353 (bedst 16-18)

 

 


Lokalforeninger


Interessegrupper


Landsforeningen


Andre muligheder
Ris/ros?
Skriv til COPA
Skriv i forummet

Ikke medlem af COPA?
Meld dig ind her

Brug for mere rådgivning?
Find mere materiale
Se artikler m.v.

Seneste nyt
Nyheder

Brug for hjælp?
Find hjælp her

Links
Links til andre sider
 
Forum

> Besøg COPA's forum > Nyt indlæg (seneste 48 timer)     > Blog-indlæg

Arrangementer de næste 4 uger i COPA

> Se en oversigt over alle kommende arrangementer > Arrangementet foregår om mindre end 14 dage

Lokalforeninger (Antal arrangementer)
Bornholm (8) - Frederiksborg (3) - Fyn (1) - Gl. Viborg amt (2) - København/Frederiksberg (2) - Lolland-Falster (0) - Nordjylland (2) - Ringkøbing (1) - Roskilde (2) - Storkøbenhavn (2) - Storstrøm Nord (0) - Sydvestjylland (1) - Sydøstjylland (3) - Sønderjylland (4) - Vestsjælland (2) - Århus (12)

Interessegrupper (Antal arrangementer)
Colitis-/Crohngruppen (5) - Familiær Polypose-gruppen (0) - Forældregruppen (0) - Ungdomsgruppen (2) - Urostomigruppen (1)